Rosenvængets Sideallé 5, 5.

2100 København Ø
Solgt
152 kvm / 4 værelser
  • TypeAndelsbolig
  • Kvm152
  • Værelser4

Beskrivelse

Ejendommen er oprindeligt opført i 1885 i dansk historicistisk stilart, som er kendetegnet ved stor detaljerigdom og inspiration fra tidligere tiders arkitektur, hvor man ikke var bange for de dekorative elementer i byggestilen.
Bedre beliggende på Østerbro får man ikke i dette klassiske og eksklusive Rosenvænget-kvarter på Indre Østerbro, der blev anlagt for 150 år siden.
Kvarteret er eftertragtet på grund af sin afslappede charme og rolige beliggenhed, men I finder også det moderne, livlige og det grønne byliv lige om hjørnet.
Her ligger alle caféerne, restauranterne og specialforretningerne og byder sig til. Udover det sunde og sjove, har I også korte afstande til skoler, institutioner og togstationer; i 2019 kommer der en metrostation ved Trianglen.
Søerne ligger et par hundrede meter fra ejendommen, det smukke Østre Anlæg og Fælledparken er også tæt på, og hvis I skal til Svanemøllen Strand, tager cykelturen ikke mange minutter.
Når man bevæger sig rundt i kvarteret henledes ens tanker på den eksklusive bydel i London, South Kensington, med ligheder til smukke bygninger med det elegante og klassiske udtryk.
Alle lejlighederne i ejendommen blev i 2018 renoveret, da man omdannede ejendommen fra lejeboliger til andelsboliger.
Alt er renoveret med respekt for den eksisterende stilart, og med hensyntagen til dets oprindelige særpræg.
Ejendommen er opdelt i et forhus og baghus med seks etager inkl. stuen og tagetagen. Andelsforeningen har 11 andelsmedlemmer.
Lejligheden:
Fra gadeplan i gården tager man elevatoren op til 4 sal.
Lejligheden har sin helt egen etage på 5 sal.
Fra hoveddøren kommer man direkte ind i lejlighedens store køkkenalrum, der er lagt sammen med stuen, så det fremstår som et kæmpestort og meget åbent rum. Indretningen er moderne, funktionel og uden spildplads.
Køkkenet er speciallavet i samarbejde med Svane Køkken, og har alle de faciliteter, man forventer af en moderne lejlighed.
Der kommer lys gennem rummet fra både det vestlige vindue, der vender mod gården, og fra de to vinduespartier i stuen.
Fra gangarealet, der starter mellem stuen og køkkenet, er der adgang til tre værelser, hvor det ene har vindue mod vest og de to øvrige mod øst.
Badeværelset ligger godt placeret mellem de tre værelser.
For enden af gangen er der en trappe, som fører op til jeres helt egen store, private tagterrasse.
Her får I knap 35 m2 udeareal med udsigt over København så langt øjet rækker, med mulighed for at være jer selv eller blive populære blandt venner og familie, når I inviterer til komsammen på en lun sommeraften højt i det fri, midt i byen.
Depotrum, cykelparkering, og et smukt gårdmiljø.
Sund og veldrevet andelsforening hvor man betaler af på ejendommens andelslån. Vis mere

Detajler

 

Video

Plantegninger

Plantegning nr 1

Plantegning nr 2