Gl. Strandvej 232

3050 Humlebæk
Solgt
266,00 kvm / 8,00 værelser
  • TypeVilla, 1 fam.
  • Kvm266
  • Værelser8
  • UdbetalingSolgt
  • PrisSolgt

Beskrivelse

Smuk præsentabel ejendom i det eftertragtede Humlebæk, nær Sletten Havn, med den mest fantastiske udsigt over Øresund.

Med denne unikke beliggenhed har man sol lige fra morgenstunden til den sene aftentime. Skøn aftenterrasse i forlængelse af stuen, hvor solens sidste stråler kan nydes. Det hører til en sjældenhed i huse på denne strækning, at man har sol fra morgen til aften. Her er masser af udfoldelsesmuligheder i dette fascinerende hus med mange fine detaljer, hvor fortids æstetiske formsprog møder moderne funktionalitet.

Indbydende og præsentabelt indgangsparti med plads til 4 biler. Skøn lukket have med gamle smukke træer og en flot bøgehæk, der omkranser den velplejede have - således at der stadig er panoramaudsigt over Øresund. Hyggelige kroge og terrasser, så man kan flytte rundt i takt med solen. Ejendommen er pudset og har smukke småprossede ruder, samt bindingsværk og det oser af sjæl og charme., Her er en helt speciel stemning af, at være på ferie året rundt. Øresund er som et malerisk billede fra de fleste rum, som gør at man hurtigt falder i staver og tager sig selv i at drømme sig hen i den smukke udsigt.

Ejendommen er et helt kapitel for sig. I det øjeblik man træder ind i den 10 meter høje hall med det smukke trappeforløb, ved man, at her venter sig et spændende eventyr på opdagelse i dette specielle stemningsfyldte hus. Usædvanlig flot spiseafdeling, med smukke fløjdøre ud til aftenterrassen, med nyere køkken/alrum i de allerbedste materialer. Fra spiseafdelingen er der direkte adgang igennem fløjdøre til TV-stuen med smuk udsigt over vandet. Endnu en stor stue, der i dag bliver brugt til arbejdsværelse. Alle stuer er med smukke sildebensparketgulve. Fra den imposante hall er der via det vidunderlige trappeforløb til 1 sal, en ny spændende etage at udforske, her afløser det ene hyggelige værelse det andet, med mange fine detaljer, 4 værelser i alt, som hver især har sin helt egen charme. Desuden to gode badeværelser med sundkig.

Loftetagen er indrettet som lille lejlighed, til teenageværelse eller aupair. Et usædvanligt og hyggeligt indrettet loft med lille tekøkken, bad og den skønneste udsigt fra alle hjørner.

Stor kælder med gode disponible rum, her er mange anvendelsesmuligheder. Ydermere bl.a. vinkælder, toilet, bad, tørrerum m.v

En yderst charmerende ejendom, der er en sjælden perle!

VI HAR KØBENHAVNS BEDSTE M2 TIL SALG & LEJE

Vis mere

Detajler

 

Plantegninger